DM i vægtløftning 2015 – Del II

Mens dagens første halvdel havde været ekstremt action-packed, blev tempoet skruet endnu højere op i den sidste halvdel, hvor de tungere klasser skulle indtage scenen. Der var flere rigtig store klasser, hvilket betød, at der var bud efter metallet fra alle sider!

image148

Dont call it a comeback

Tim Kring har i en årrække lignet Danmarks bedste bud på et stort internationalt resultat, men da Tim for et par siden blev ramt af en discusprolabs, så det ud til at en ellers lovende fremtid var spoleret. Det skulle dog vise sig, at der fandtes en utrolig jernvilje i løfteren fra IK99, der ikke havde tænkt sig at lade et voldsomt rygtraume danne rammen om afslutningen på sin tid som løfter. Efter et dedikeret genoptræningsforløb var Tim Kring på rekordtid igen i gang med vægtløftning, og der gik heller ikke lang tid, før han var på konkurenceplateauet. Det ville dog selvsagt tage lidt tid, før han igen var i stand til at udfordre sine egne bedste løft for alvor, men den tid var kommet i dag.

 

Inden Tim skulle indtage plateauet i 77kgs klassen bød den først på flot vægtløftning og fantastisk fight fra specielt Ronni Bærentsen og unge Kris Suckow-Breum, der skulle fordele sølv og bronze imellem sig.  De leverede begge to godkendte træk, og med et afsluttende løft på 106kg gik Kris derfra med en føring på et enkelt kilo til Ronni. Det skulle Ronni ud og hente i stød, og han var lettere end Kris, så han kunne nøjes med at matche Kris’ tokamp. Først lavede Kris 126, inden Ronni tog føringen med 128kg. Herefter gik Ronni på 132kg, og den var også i hus, men Kris toppede den med 133kg og tog igen føringen tilbage. I forsøget på igen at gå forbi blev Ronni dog besejret af 136kg, og Kris kunne dermed tage sølvet med hjem.

image112

Kris Suckow-Breum, AK. Atlas.

 

Så var det imidlertid blevet tid til Tim Kring-show. Først hev han 133kg i træk hjem, og herefter leverede han en formidabel præstation i stød med lige dele fight og styrke. Tre godkendte løft, og ikke mindst ny personlig rekord i stød – en forbedring af hans egen danske rekord – på 167kg, og så var alle spørgsmål om hvornår Tim ville kunne overgå sit tidligere niveau besvaret.

Tim Kring, IK99.

Tim Kring, IK99.

image122

Podiet i 77kg mænd: Kris Suckow-Breum (tv.), Tim Kring (midten) og Ronni Bærentsen (th.)

image035

Tim Kring, 167kg stød.

 

I kvindernes 69kgs klasse var det ligeledes en IK99 løfter der var på vej tilbage fra nogle skadesproblemer, der måtte bære favoritværdigheden. I modsætning til Tim Kring kunne Karina Hauge dog ikke tillade sig at løfte meget under niveau, hvis hun ville have guld med hjem, for hun måtte på hårdt arbejde mod Sarah Hammelstrup fra Atlas. Bronzen tog 17-årige Jessie Sarah Larsen sig af med en tokamp på 141kg, på en dag hvor tingene ellers slet ikke spillede for den unge løfter.

Jessie Sarah Larsen, Ålholm IF.

Jessie Sarah Larsen, Ålholm IF.

 

Karina er utrolig stærk i træk, mens Sarah er rigtig god i stød, så det kunne godt ligne en duel, der først skulle afgøres i sidste løft. Karina levede til favoritværdigheden i træk, da hun tog sig af disciplinsejren med et løft på 76kg, dog kun ét enkelt kilo bedre end Sarah Hammelstrup, der fik 75kg i sit sidste forsøg, efter at have misset samme vægt i sit andet forsøg. Sarah stod derfor med gode muligheder inden stød. Sarah var lettere end Karina, så da Sarah startede med at få 92kg mod Karinas 91kg, var hun nu i front af konkurrencen. Karina svarede dog tilbage med 95kg i sit andet forsøg, og Sarah måtte se sine gulddrømme smuldre, da hun missede begge sine forsøg på 96kg.

Sarah Hammelstrup, AK. Atlas.

Sarah Hammelstrup, AK. Atlas.

Karina Hauge, IK99.

Karina Hauge, IK99.

 

Der var 1, der var 2, der var 3, der var 15…

Mændenes 85kgs bød på et uhørt højt deltagerantal med hele 15 stærke deltagere, hvilket også gav garanti for masser af spænding om medaljerne. Men på trods af det høje deltagerantal, var der ikke én eneste af de 15 mænd, der formåede at få tre godkendte træk med hjem. Daniel Kapijimpanga, som vi op mod konkurrencen lavede en video med, tog sølv i træk med 117kg og lavere kropsvægt end Joen Thamdrup og Stefan Petersen der løftede samme vægt, men disciplinsejren gik til Chris Gejl Gregersen fra Sportshøjskolen med 120kg.

Daniel Kapijimpanga, Napoleon Complex Barbell Club.

Daniel Kapijimpanga, Napoleon Complex Barbell Club.

I stød skulle de to hjemmebanefavoritter, Stefan Petersen og Alex Engell Petersen sammen med Joen Thamdrup fra Ålholm ud og jagte Chris i håb om at kunne fravriste den skamhakkede Chris Gregersen guldet. Kapijimpanga måtte desværre hurtigt melde sig ud af kampen om guldet, da han kom derfra med 133kg i stød, mens de tre førnævnte alle startede på mindst 142kg og fik deres løft godkendt! Da Chris samtidig havde åbnet på 137kg, var han pludselig skubbet ned på fjerdepladsen. Han svarede dog stærkt igen ved først at løfte 142kg i andet forsøg og siden slutte af med at få 146kg i sit sidste forsøg. Chris var den letteste af de fire guldaspiranter, så de skulle alle op og overgå hans tokamp på 266kg. Det taktiske spil var dog mere avanceret end som så, for satte en løfter alt ind på at ramme de 267kg i alt, risikerede han helt at misse podiet, afhængig af hvordan de øvrige lagde deres løft, ligesom der også var en disciplinsejr i stød at gå efter.

Stefan Petersen, HG Vægtløftning/Styrkeløft

Stefan Petersen, HG Vægtløftning/Styrkeløft

 

Stefan Petersen endte med at trække det korteste strå i  kampen, da han først missede 146kg og efterfølgende også 150kg, og han måtte derfor tage til takke med den utaknemmelige fjerdeplads. Joen Thamdrup skulle bruge 150kg i sit sidste løft for at overtage førstepladsen, men Joen måtte strække våben, og så var der kun Alex Petersen tilbage, der kunne ændre slagets gang. Alex var 5kg bagud efter træk, så han skulle ind på 152kg, hvis guldet var målet, og han var ikke bleg for at tage den kamp op, og han havde tilmed to forsøg til at gøre det! Første forsøg blev vendt og lagt på brystet, men opadstødet blev for tungt, og da det efterfølgende forsøg led samme skæbne kunne Chris Gregersen juble over at have reddet stormen af, mens Joen tog sølv og Alex tog bronze.

Joen Thamdrup, Ålholm IF

Joen Thamdrup, Ålholm IF

Chris Gejl Gregersen, Sportshøjskolen

Chris Gejl Gregersen, Sportshøjskolen

 Et talentfuldt trekløver

Omend ikke ligeså stor, så var 94kgs klassen også yderst velbemandet med 12 deltagere til start. Her indtog tre af landets bedste vægtløftere gennem de seneste år hovedrollerne, da de, med stor afstand til resten af feltet, skulle afgøre medaljerne imellem sig. Inden de tre trådte ind i konkurrencen havde Peter Banke sat en flot ny dansk masterrekord i træk med 108kg, og siden forsøgte han sig også på masterrekord i stød med 137kg uden held.

Peter Banke, VK. 49

Peter Banke, VK. 49

Da konkurrencen skulle afgøres skulle landsholdsløfterne Simon Darville og Jeppe Nørgaard op mod 39-årige Maciej “Magic” Makinia, der med jævne mellemrum dukker op til DM, og viser de unge drenge, at han stadig kan. Han skulle dog få kamp til stregen på dagen! Simon Darville åbnede flot med 136kg i træk, og missede efterfølgende 141kg, mens Jeppe Nørgaard lagde sig i baghånd ved at melde 142kg. Begge løft blev dog for tunge, og så kunne Magic tage føringen med et løft på 145kg. Simon lagde igen sikkert og flot ud med 164kg efter to godkendte løft i stød, og da både Jeppe og Magic missede deres åbningsløft på henholdsvis 160kg og 170kg var alt åbent! De kom dog begge stærkt tilbage, og Jeppe fik først 166kg, inden Simon Darville missede samme vægt. Magic satte dog tingene på plads, da han på trods af at han have fejlet på 170kg i første forsøg, gik på 172kg andet forsøg og flot løftede denne vægt.

Simon Darville, Bagsværd VK

Simon Darville, Bagsværd VK

 

Tokampen var nu udenfor rækkevidde for Jeppe Nørgaard, men der var stadig en guldmedalje i stød i spil, og den lagde han billet ind på, da han stødte 173kg i sit sidste forsøg. Magic var lettere, og kunne derfor nøjes med samme vægt, der blev var et kilo tungere end den vægt, han lige havde løftet, for at tage guldet. Teknikken svigtede dog, og så kunne Jeppe tage disciplinsejren og sølv i tokamp.

Jeppe Nørgaard, Sportshøjskolen

Jeppe Nørgaard, Sportshøjskolen

Maciej Makinia, AK. Atlas

Maciej Makinia, AK. Atlas

 

Tilbage hos kvinderne var de nået til 75kgs klassen, der så ud til at blive tæt, med en række startvægte der ikke lå langt fra hinanden. Mette Pedersen lagde stærkt ud og tog føringen med et træk på 71kg der måtte fightes hjem. Der var dog blot to kilo ned til Stephanie Sommer, og yderligere to ned til Maja Thomassen, hvorefter Anne Marie Søndergaard og Line Leth Nielsen fra Sportshøjskolen fulgte henholdsvis tre og fire kilo efter Maja.

 

Line Leth Nielsen lavede en flot serie med tre godkendte stød afsluttende med 80kg, og da tre af de øvrige løftere i klassen missede deres åbningsløft, var der mulighed for at rykke op i medaljerne, selvom hun var sluttet nederst i træk. Mette Pedersen kom dog stærkt tilbage efter at have fejlet på 79kg, og fik efterfølgende både de 79kg og også 82kg med, og så lå lunt i svinget til at tage sejren. Maja lagde sig på den næste plads i tokampen med et løft på 79kg, men Stephanie Sommer havde end ikke begyndt sine løft endnu! Hun meldte 83kg som startvægt, og kunne rykke op på andenpladsen med sit åbningsløft. Stephanie havde dog en stødserie hvor alt gik galt, og de 83kg kiksede både i første og andet forsøg. I sit forsøg blev der alligevel meldt 85kg, som ville kunne sikre hende guldet, og så opstod der pludselig drama i hallen!

Stephanie Sommer, Bagsværd VK.

Stephanie Sommer, Bagsværd VK.

Maja Thomassen, Århus Crossfit Vægtløftning

Maja Thomassen, Århus Crossfit Vægtløftning

På det andet plateau var der indgivet klage over et løfte, og dette satte hele konkurrencen på pause, mens klagen blev behandlet af dommerpanelet. Det betød at Stephanie fik nogle ekstra minutter til at komme sig inden sit sidste forsøg, der kunne afgøre hele konkurrencen! Det blev mødt af højlydte protester fra konkurrenternes lejre, men dommerpanelet stod fast på beslutningen. Da klagen var behandlet blev konkurrencen genoptaget, og Stephanie skulle løfte for guldet. Den forlængede pause var dog ikke nok til at redde en dårlig dag for Stephanie, der også kiksede sit tredje stød, og så gik guldet til Mette Pedersen, mens Maja tog sølv og Line fik kæmpet sig op på 3. pladsen.

Mette Pedersen, AK. Viking, jubler over et flot resultat med sin træner.

Mette Pedersen, AK. Viking, jubler over et flot resultat med sin træner.

image248

Podiet i 75kgs kvinder: Maja Thomassen (tv.), Mette Pedersen (midten), Line Leth Nielsen (th.)

 

Dagens sidste klasser hos kvinderne var +75kg. Her var tre piger til start, og først på plateauet var Mathilde Aagaard, der har haft holdt en pause fra vægtløftning, efter at have domineret ungdomsrækkerne tidligere. Tre godkendte løft og tre kiks gav hende en tokamp på 128kg. Nicole Kaare Frømming havde derimod en formidabel dag, hvor alt gik op i en højere enhed. Seks godkendte løft, personlige rekorder i både træk, stød og tokamp og en guldmedalje i træk! Tokampen blev dog vundet af Anette Maria Christensen, der efter en usikker serie i træk tog den samlede sejr med et stød på 82kg!

Nicole Kaare Frømming, IK 99

Nicole Kaare Frømming, IK 99

Anette Maria Christensen høster high fives fra en tilfreds træner.

Anette Maria Christensen høster high fives fra en tilfreds træner.

 

De tunge drenge træder ind

I 105kgs klassen blev der leveret en række flotte præstationer, og fire ud af otte løftere fik godkendt alle seks løft. Første mand til at udføre kunststykket var Søren Jørgensen, der snuppede femtepladsen med en total på 227kg. Lars Bojsen og Troels Bruun Jørgensen gjorde ham kunststykket efter i en skarp kamp om bronzemedaljen! Lars lagde sig i spidsen efter træk, hvor han sluttede på 121kg mod Troels’ 117kg, men Troels kom stærkt tilbage i stød, hvor det blev til 145kg, men da Lars samtidig lavede 141kg, og vejede mindre end Troels, gik bronzen til Lars.

Troels Bruun Wad Jørgensen, Napoleon Complex Barbel

Troels Bruun Wad Jørgensen, Napoleon Complex Barbel

Lars Bojsen, VK. 49

Lars Bojsen, VK. 49

Eneste mand i top 5 der ikke leverede en perfekt serie var Troels’ holdkammerat og navnebror fra Napoleo CBC, Troels Bjerre. Det skal dog ikke tage noget fra hans præstation på podiet, hvor det først blev til 135kg i træk, inden han i stød lagde ud med at misse både 155kg og 160kg. Det kiksede løft på 160kg blev ellers løftet flot, mens blev underkendt af dommerne, og det kom til at danne rammen om den førnævnte klage. Klagen blev dog afvist, og Troels måtte give de 160kg i forsøg mere, hvis han skulle derfra med en tokamp. At fejle to løft og klare den i sidste forsøg er en enorm præstation, og en sådan var det således, da det lige præcis var hvad Troels gjorde! Tokampen og sølvmedaljen var hjemme!

 

Guldet blev dog taget hjem i sikker stil af rutinerede Mikkel Andersen. 143kg i træk, 170kg i stød, seks godkendte løft og godt på vej mod at nå sit eget tidligere flotte topniveau – og ikke mindst tre guldmedaljer!

Mikkel Andersen, AK. Viking

Mikkel Andersen, AK. Viking

 

Dagen blev sluttet af med mændenes +105kgs klasse, hvor Paw Møller var eneste deltager. 116kg i træk og 138kg i stød gav ham klassen tre guldmedaljer.

Paw Møller, Bagsværd VK

Paw Møller, Bagsværd VK