En sport hvor man må ofre for at vinde

Emil Empacher gør regnskabet op efter en lang sæson, der har budt på både sejre og nederlag, men først og fremmest store oplevelser og erfaringer! Læs Emils seneste blogindlæg hvor han fortæller om sine oplevelser i 2015 og kigger frem mod 2016, med de udfordringer der skal overkommes for at han kan rykke tættere på målet.

Loaded Icon Emil Empacher

Så er en lang konkurrenceperiode slut for mit vedkommende. Det har været en periode, der har budt på en masse fede oplevelser rundt omkring i verden.

 

En opsummering siden jeg skiftede klasse fra Athletic Fitness i Påsken 2014 til Loaded Cup til Olympia Amateurs Liverpool November 2015;

Det blev til 8 konkurrencer, som for mange kan lyder helt åndssvagt, men min tilgang til det er, at så længe mit drive og min lyst er der, så skal der smedes, mens jernet er varmt.  Det er først her til de sidste 2 konkurrencer, at kroppen er begyndt at arbejde imod mine planer og sige lidt fra.  Jeg kan altid se tilbage og være bagklog, men det får jeg ikke det store ud af.

liverpool-oa liverpool-oa2

I denne sport kan du altid udvikle dig mentalt og fysisk . Jeg tager alle de fede ting med mig, og de fejl jeg har lavet igennem denne sæson, bruger jeg konstruktivt til at forbedre mig.  Set over hele sæsonen er jeg godt tilfreds med mine præstationer.

 

En sport der kræver sine ofre

Det har kostet kassen med blandt andet  3 udenlandsrejser til henholdsvis USA, Prag og Liverpool. Sæsonen er nok løbet op i små 70-80.000 kr – hvis ikke mere for alle konkurrencerne.  Jeg har fået lidt økonomisk hjælp af Loaded Gym til Nordiske mesterskaber & Loaded.dk til USA. Uden dem havde jeg været nødt til at vælge en enkelt eller to fra.

11906238_1010029265700979_680913619_n

Sidste gang jeg sagde, at jeg holdte minimum et års pause, holdt det ikke særlig længe, da jeg simpelthen ikke var færdig med at konkurrere. Jeg slappede af i to-tre måneder, og så hoppede jeg på diæt igen. I denne omgang har jeg brug for et års pause. Dels for at forbedre mig  og udbygge de svagheder jeg har, og dels  fordi jeg har fået en diskusprolaps, som jeg forhåbentlig kan slippe af med uden at skulle under kniven.

 

Så det er hovedfokus pt., og ellers træner jeg stadig på fuld knald, og spiser sundt og varieret . Der sniger sig en lækker flødebolle eller to ind samt lidt god rødvin i ny og næ. 😉 Jeg vejer ca 85-86 kg som er 5-6 kg mere end konkurrencevægt, og jeg skruer stille og roligt op for kalorierne, og spiser lidt ekstra, hvis jeg har lyst til det.

12231041_911606998894916_1919250818_n

Jeg vejer ikke rigtig min mad, men det kan man næsten på øjemål efterhånden. Jeg elsker at tilberede min mad på forskellige og varierede måder – så nyder man den efter min mening ekstra meget! Det kan man også se på min Instagram.

 

En travl hverdag med plads til at dele ud

I løbet af de næste par måneder op mod Newcomers 2015 & Danish Open 2015 hjælper jeg lidt forskellige atleter i hhv. Athletic Fitness og Mens Physique. Jeg hjælper primært med poseringstræning, styrkerunder samt sparring omkring det at stille op. Jeg har også lavet et enkelt seminar i Loaded Gym, som vi nok gør igen, hvis interessen er der.

 

Da jeg er fuldtids salgsrådgiver hos BMW, er det begrænset, hvor meget jeg kan presse ind, men jeg synes, det er super fedt, at følge upcoming atleter eller personer med samme passion som mig selv. Det er derfor, jeg ikke er hoppet med på bølgen med at lave et team. Der er rigeligt med kompetente Team’s rundt omkring i landet til enhver smag. Jeg er rigtig glad for at have et arbejde, der ikke har med fitness at gøre, hvor på jeg kan fyrer den max af med diæt og snakke gun show, når arbejdsdagen er ovre. Hvad mit næste mål bliver, har jeg ikke fastsat endnu, men det kommer nok om ikke så længe.

12224147_1007224389341104_1955775815_n

Jeg vil fortsat smide lidt inspiration op på min atletside og instagram, hvordan jeg jonglerer med fuldtidsjob, andre fritidsinteresser end fitness og andet gak og løjer.

 

Jeg vender stærkt tilbage inden længe. Jeg er stadig Loaded Icon lidt endnu, så må vi se om jeg har gjort mig fortjent til en plads på det nye hold i 2016. Nyd alt det dejlige julemad og udnyt de ekstra kcal til at komme i en bedre udgave i 2016 😉