Får du omega-3 nok?

Du har hørt det før – endda sikkert af mange! SPIS FISKEOLIE…
Ja men hvorfor nu egentlig det?? Får man ikke nok fedt hvis man spiser en varieret kost med både sundt fedt og fede fisk måske?

Læs Rikke Mensels, Nordisk mester i Bodyfitness, indlæg om fiskeolie!

 

Rikke Mensel
Fiskeolier er såkaldte omega-3 fedtsyrer. Det er livsnødvendige fedtstoffer, og de skal tilføres udefra, det vil sige med kosten og/eller som tilskud. De tilhører gruppen af flerumættede (polyumættede) fedtsyrer.
De egentlige fiskeolier omfatter EPA (eikosa-pentaen-syre) og DHA (dokosa-hexaen-syre). ALA (alfa-linolen-syre) er en omega-3 fedtsyre i planteverdenen, der i mindre grad bliver omdannet til EPA og DHA i vores krop via vores stofskifte.

 

Vores typiske spisevaner i dag giver os estimeret 8-10 gange flere omega-6 end omega-3, fordi megen af vores mad i dag er fyldt med planteolie. Samtidig spiser vi færre fisk friland end tidligere. Ideelt set burde vi kun få 2-4 gange mere omega-6 end omega-3. Som følge heraf er vores typiske danske spisevaner altså ”inflammatoriske” (fremmer betændelse), hvilket antages til i dag at forårsage eller forværre en række sygdomme og skavanker.

Sunde kostvaner kan rette op på kostens skæve forhold mellem omega-3 og omega-6, primært ved at spise flere fisk eller flere naturlige fødevarer med et sundt indhold af omega 3, samt holde igen med industriproducerede fødevarer uden fornuftigt indholde af de sunde omega 3 fedtsyrer.

 

Fiskeolie indeholder altså en række fordele,især når forholdet mellem omega-3 og omega-6-fedtsyrer i kroppen er næsten lig hinanden (1:1). Den gennemsnitlige kost (rødt kød, æg, osv) har et højt indhold af omega-6 fedtsyrer, hvilket også er årsagen til at man anbefales fiskeolie (til at afbalancere forholdet).
Et fornuftigt forhold mellem disse er derfor forbundet med sundere blodkar, mindske risikoen for diabetes og adskillige former for kræft, herunder brystcancer og meget andet.

 

Men pas nu på med bare at købe det billigste fiskeolie på kaspler du kan finde…

 

DR1-programmet Kontant har afslåret at man skal kigge på kvaliteten af den fiskeolie man køber, da mange er de billige mærker indeholder fiskeolie lavet af peruviansk skidtfisk, der kan have ligget i knap 30 grader op til 36 timer, inden de er blevet omdannet til olie. Det siger sig selv, at forrådnelsesprocessen kan nå langt på den tid.
Den typiske dosis som almindeligt supplement til kosten samt for at styrke hjertefunktionen er 600-1.000 mg omega-3. Det svarer til at spise fed fisk to gange om ugen. For at opnå en egentlig anti-inflammatorisk effekt, eksempelvis dæmpe gigtsmerter, skal man indtage en højere dagsdosis på mindst 2.400 mg omega-3 – så der er altså god grund til at tage et ekstra tilskud.

 

Samtidig indtagelse af fiskeolie og lægemidler kræver i visse situationer øget opmærksomhed, så spørg altid lige din læge til råds inden du kaster dig ud i store mængder fiskeolier.
Nu er det jo ikke alle der syntes lige godt om fisk, selvom det kan være meget velsmagende at spise. Så for alle dem er det heldigvis muligt at supplere med fiskeolie kapsler for at få nogen af de positive effekter fra fisk.

 

Kvalitet fremfor kvantitet er mit råd! Jeg bruger selv fiskeolie fra PurePharma, dels fordi jeg synes det er nemt (kapsler) og dels fordi det ikke behøver at stå på køl OG så fordi sammenhængen mellem DHA og EPA er super.
De klarer sig super godt i test og dertil er produktet IFOS certificeret, som betyder at den er kvalitetstestet af IFOS (International Fish Oil Standards program) og har gennemgået en af de strengeste tredjepartstest inden for fiskeolieindustrien. Alle deres resultater ligger på deres hjemmeside og kan frit hentes og er tilgængelig overfor interesserede læsere.
Du kan købe den her;

http://www.loaded.dk/shop/omega-o3-120-1836p.html

 

Gode grunde til hvorfor du bør sørge for at få fiskeolie / Omega-3 nok;

✔️Omega-3 er en type af essentielle fedtsyrer. Essentiel betyder, at kroppen ikke er i stand til at producere det, så det skal indtages gennem din mad eller via tilskud.

✔️Omega-3 har i flere forsøg vist markant forbedring i restitutions tiden efter en hårdere træning.

✔️DHA har en vigtig rolle i hjernefunktionen hos voksne. Depression, aggression, ADHD – alle er forbundet med mangel på DHA.

✔️Omega-3 er effektiv til at reducere inflammation/betændelse.

✔️I nogle typer af kræft kan omega-3 reducere den hastige vækst af cancerceller.

✔️Omega-3 har vist sig at være effektive til sænkning af triglycerider i blodet. Ikke kun niveauet af triglycerider kan sænkes med omega-3 fedtsyrer, men også det “dårlige” kolesterol – LDL. Forskerne mener, at DHA er den mest ansvarlige for at øge niveauet af HDL altså det “gode” kolesterol.

✔️Fiskeolier har mange vigtige funktioner blandt andet i hjerte-kredsløb, hjerne og led.

✔️Omega-3 antages at nedsætte risikoen for eller lindre mange sygdomme, især dem der involverer inflammation, det gælder bl.a. åreforkalkning, blodprop, kræft, diabetes, demens, depression, gigt, astma, psoriasis, eksem, og tarmbetændelse.

✔️Omega-3 er med til at lindre smerter, sænke blodtrykket samt reducere blodets fedtindhold. Omega-3 fedtsyren DHA udgør 20 procent af hjernens fedtstoffer og er vigtig både for hjernens opbygning og funktion, herunder for humør og hukommelse.
Denne artikel er ikke sponsoreret på nogen måder af facebook, IG eller PurePharma.

Kilder: examine.com, netdoktor.dk, videnskab.dk, lægehåndbogen, DTU Fødevareinstituttet, sciencedaily.com