Helle Trevino (tidligere Nielsen) er verdens 4. bedste bodybuilder!

I den forløbne weekend blev der afholdt Rising Phoenix Arizona Pro, der er blevet arvtageren for Ms. Olympia, efter denne er blevet pillet af programmet til Mr. Olympia. Det er altså her verdens bedste kvindelige bodybuildere dyster om den ultimative titel i sporten, og danske Helle Trevino var med helt i toppen med sin bedste form til dato!

 

Som regel er det de mandlige bodybuildere der står for skud her på siden, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes det er synd og skam, at kvindelig bodybuilding er på vej ud, så når der nu har været afholdt et uofficielt Ms. Olympia, så skal det NATURLIGVIS have noget spalteplads! At en dansker er er med helt i toppen gør naturligvis ikke interessen mindre!

 

(Se sammenligningsbilleder i bunden)

 

Nr. 1 - Margie Martin

Margie har de seneste to sæsoner taget sporten med storm, og lige nu er der simpelthen ingen, der er i nærheden af at kunne true hendes status som verdens bedste bodybuilder! Vi skal bare tilbage til starten af 2015-sæsonen for at finde 7. og 8. pladser på hendes cv, men efter hun har fundet opskriften til at ramme formen 100%, har hun været uhyggelig. Hendes benseparation er fantastisk fra både forside og bagside, hun matcher enhver på størrelse, og hendes struktur er fremragende. Fortsætter hun den seneste tids udvikling, kan hun se frem til at sætte rigtig mange trofæer på hylden!

2315387 2315388 2315389 2315390

Nr. 2 - Sheila Bleck

Sheila er et stykke fra at kunne matche atleter som Margie og Helle på ren størrelse, men på strutur og definition kan hun til gengæld bide skeer med de fleste i sporten. Separationen i hendes quads er vanvittig – uanset køn – hendes delts er kuglerunde og absne sidder lige i skabet og hun har en fantastisk udstråling og energi på scenen. Skal hun et skridt yderligere op af ranglisten skal hun holde sin nuværende form og lægge noget mere størrelse på, men så har hun også alle værktøjerne til at true Margie.

2315364 2315365 2315366

Nr. 3 - Alina Popa

Efter Iris Kyles pension fra sporten så det ud til, at Alina Popa skulle blive hendes naturlige arvtager efter 2. pladser i både 2013 og 2014. Sådan skulle det dog ikke gå, og Alina kom faktisk kun med til Phoenix Pro på en special invitation. Størrelsesmæssigt, specielt hendes quads og ryg er imponerende, er hun måske den eneste i det nuværende felt, der kan konkurrere med Margie, men i et så skarpt felt som dette, er hun ikke hård nok til at tage de bedste pladser, og man kan måske uden alt for farvede briller godt påstå, at hun også får en gave ved at placere sig over Helle Trevino her.

2315404 2315405 2315406 2315407

Nr. 4 - Helle Trevino

Jeg vil ikke benægte, at jeg nok er lidt farvet, men jeg har svært ved at se, hvordan Sheila Bleck og Alina Popa slår Helle her. Helles pakke er utrolig komplet, hendes balance mellem forside og bagside sidder lige i skabet, hendes ben dominerer måske stadig hendes overkrop en smule, men det er detaljer. Til gengæld er hun KNASTØR og hun dominerer hele feltet i sideposeringerne! Streger i ballerne, fantastisk separation gennem hendes midsection og de baglår ville gøre de fleste mandlige bodybuildere misundelige! Skal man fremsætte et kritikpunkt af Helles pakke vil det være, at hun rent strukturelt er lidt bredere om taljen end top 3, men til gengæld sidder hendes præsentation lige i skabet.

2315416 2315417 2315418 2315419 2315420

Nr. 5 - Yaxeni Oriquen

Yaxenis abs og guns har en fantastisk form, men hun er alligevel lige et niveau under de fire foran hende, og hun har ikke helt ramt formen her. Specielt quads, baller og ryg kunne godt være 10 % skarpere, og efter en række lovende år i sporten, har det seneste års tid været et skridt ned for Yaxeni. At placere sig som 5’er her uanset hvad en kæmpe præstation, men hvis hun igen vil til tops, har hun brug for at komme tilbage til tegnebrættet og lave nogle justeringer. Det kan være et spørgsmål om væske, men huden hænger lidt for meget nogle steder.

2315395 2315396 2315397 2315400

Nr. 6 - Kim Buck

Fantastisk V-form og rigtig god dybde på ryggen! Hendes most-muscular er verdensklasse, men benene mangler både lidt separation og størrelse sammenlignet med de bedste. Hendes resultat skal dog også ses i lyset af, at hun for en håndfuld år siden var ude for en voldsom bilulykke, der næsten kostede hende førligheden, men hun fik kæmpet sig tilbage til livet, træningen og nu til en placering som nr. 6 blandt verdens bedste kvindelige bodybuildere – det må man sgu tage hatten af for!

2315368 2315369 2315370

Nr. 7 - Lisa Cross

Er i et felt hvor hun ikke helt kan følge med her. Både størrelse og hårdhed mangler, og sammenlignet med toppen af klassen, kommer hun hurtigt til at ligne en stor physique atlet (efter gamle standarder) mere end hun ligner en bodybuilder.

2315379 2315380 2315381

Nr. 8 - Irene Andersen

Den størrelse Lisa mangler, har Irene til gengæld masser af. Det hun mangler er først og fremmest den struktur, der nu engang er nødvendig, hvis man vil være verdens bedste. Selvom der er masser af beef på både arme og ben, gør hendes brede talje, at hun kommer til at se meget firkantet ud. En smule mere skarphed så ville hun dog sagtens kunne rykke en placering eller to højere op i dette felt.

2315358 2315359 2315360

Nr. 9 - Nancy Clark

2315378

Nr. 10 - Maria Rita Bello

2315362

Nr. 11 - Angela Rayburn

2315411

Nr. 12 - Jacqueline Fuchs

2315383

Nr. 13 - Isabel Turell

2315421

Nr. 14 - Silvia Matta

2315392

Nr. 15 - Lora Ottenad

2315401

Nr. 16 - Alana Shipp

2315415

Nr. 16 - Amanda Aivaliotis

2315355

Nr. 16 - Laura Carolan

2315373

14192678_1247312158636401_2534360782252369889_n

 

Sammenligninger

2315426 2315427 2315430 2315437 2315438 2315439