Hvad bringer fremtiden?

Efter sin sejr ved Loaded Cup 2015 og deltagelsen ved Arnold Amateur, har Emil Empacher været i tænkeboks for at finde ud af, hvad næste skridt i karrieren skal være. Det løfter han sløret for i sit nye blogindlæg, hvor han også fortæller om sine nye træningsmetoder, som I snart vil kunne se på film her på siden!

Loaded Icon Emil Empacher

Så er jeg tilbage på  igen efter lidt tid væk fra bloggen.

Oplevelsen til Loaded Cup har lagt sig, og er blevet bearbejdet på den fede måde. Det var den bedste oplevelse til dato for mit vedkommende. Publikums reaktion da mit navn blev råbt op som nr. 1, var næsten ikke til at bære. Det var så stort. Der var nok en lille tårer eller to der pressede sig på.

Min plan er, og har hele tiden været at mærke efter mentalt og fysisk, om jeg stadig har den ustyrlige motivation til diæt og konkurrenceplanlægning i forhold til job, familie og kæreste. Det kræver meget af alle parter, og da jeg ikke lever af at lave gunshow (endnu), så der skal knokles.

DSC_6577

Jeg startede nyt job hos Jan Nygaard / BMW  mellem Arnold Classic og Loaded Cup, så det krævede lidt ekstra, da jeg skulle lære alt fra bunden i forhold til arbejdsgange, procedurer og ikke mindst produktet. Efter lidt tid begyndte jeg at tænke over, hvad næste step ville være, og hvad der bedst kunne svare sig. Jeg havde lidt tænkt over Weider Diamond Cup, der blev afholdt i Athen sidste år, men da det blev afholdt i Iran nu her, så ville det ikke give den store mening med denne konkurrence. Da jeg skimte ned at af IFBB’s konkurrencekalender faldt jeg over to spændende udfordringer.

 

Jeg havde sat mig for et års pause fra scenen, men man har som bekendt et standpunkt, indtil man tager et nyt. Efter en lille snak med både Kristina Dybdahl og Peter Lagermand, sendte jeg ansøgningen afsted til to konkurrencer. Hvis økonomien og det hele spiller, så har jeg lagt mig i selen til intet mindre end Olympia Amateurs i Prag og Liverpool 2015, som ligger med 4 ugers mellemrum i slutningen af året. Hovedmålet vil helt sikkert blive Liverpool, da det skandinaviske look jeg nu render rundt med, vil passe bedre der end i Prag.

De næste ca. tre måneder vil være en del mere løst i forhold til konkurrencediæt. Jeg holder en fornuftig base i tre hovedmåltider med to til tre mindre måltider, som jeg justerer op og ned i – typisk mængden af kulhydrater.

11310993_1609346392645140_110555006_n

 

Den måde jeg holder formen på er ganske enkelt ved at se mig selv i spejlet og supplere med et hop på badevægten.

På den måde kan jeg se, hvor meget mad jeg kan “holde”, uden at føle mig som en oppustet badebold med tykke fingre og ubehag.  Nogle dage kan man spise hele køleskabet, og andre dage er det stik modsat. Får jeg lyst til lidt slik, is eller andet godt, så spiser jeg det. Jeg holder mig dog mest til ting uden for meget sukker i, da min krop får det super ubehageligt og dårligt af det. Jeg ligger på en vægt, der er omkring 6-7 kg højere end scenevægt.

Min træning er meget varieret ,og jeg holder en pausedag eller to mere end planlagt, hvis min krop har brug for det. Jeg er begyndt at eksperimentere lidt mere med øvelser, hvorpå jeg bruger hele min krop, og supersætter en del, da jeg på den måde får en effektiv træning, samt får sneget lidt konditionstræning ind. Jeg har fundet lidt god inspiration i Greg Plitt, som mange kender i fitnessverdenen. En fyr med baggrund fra militæret, som man også kan se på hans træningsmetoder; en masse øvelser med kropsvægt, coreøvelser og fuld knald på fra start til slut.

11301330_1609346369311809_875602613_n

11215947_1609346312645148_1873183706_n

Jeg vil i samarbejde med Loaded/ Loaded Gym og trainingday lave et videoeksempel på sådan en træning.  Vi har alle set de traditionelle træningsvideoer med bryst, ryg eller skulder træning. Skulderpres, bænkpres, biceps curls. You name it. Så jeg tænkte det kunne give lidt god inspiration med en lidt anden tilgang til det.

Hvis I skulle have overset det, så har flere af mine Team Icon´s været i kamp i det store udland. Peter Lagermand, der sluttede i finalen til EM, og Nini der fejede al modstand til side og løb med sejren, som Europasmester i sin egen klasse og fik en sindsygt flot 2 plads i Overall’en. Var der nogen der sagde Pro-card inden meget kort tid til den unge dame? Det er fandme flot 😉

Det var alt fra mig – God sommer og vi ses inden længe igen 🙂