Hvad motiverer DIG?

Mens der bliver skrevet masser af bøger og artikler om, hvad der er den rigtige kost og den rigtige træning, er det straks mere kompliceret, når det kommer til motivation. For selv med den perfekte træning og den perfekte kost kommer man ingen vegne, hvis lysten til at yde ikke er til stede. Hanne Østergaard, der er personlig træner i Loaded Gym, kommer her med sin holdning til det komplekse emne!

Personlig træner - Hanne Østergaard

Fitnessbølgen er over os, og overalt oversvømmes nettet med “motivational quotes” som “Stop wishing – start doing”, “Dont stop when you´re tired – stop when you´re done”. Det er jo lige til at få dårlig samvittighed af, for ja, jeg burde jo også komme i gang. Nu har jeg haft det medlemskab i fitnesscenteret i seks måneder, og jeg har brugt det to gange, men hvis jeg afmelder det kommer jeg jo ikke i gang.

 

Kender du remsen? Det kan være svært at finde motivationen i en travl hverdag. Undskyldninger er der også nok af: “Jamen jeg har jo fuldtidsjob, jeg har børn, jeg er træt, jeg skal også bruge tid med min mand” osv osv. Men skal jeg fortælle dig en hemmelighed? Det er et spørgsmål om en enkelt ting: prioritering!

Du skal prioritere det at passe på dig selv (træne) på samme måde, som du prioriterer alt andet i din kalender, og så vil du opdage, at der rent faktisk er tid. En times tv mindre om dagen og så er du allerede godt på vej. Men det skal være DIN beslutning – ikke andres, for så tager du det ikke alvorligt, og får det ikke gjort.

flames 2

Jeg har trænet siden jeg var 17 – det vil sige i 32 år. I de fleste af de år har min motivation for at træne været, at jeg ikke skulle tage på – og at jeg kunne spise nogle flere kager. Min motivation for at løbe maraton var at jeg jo så med god samvittighed kunne gå hjem og spise ekstra kager efter løbeturen. Jeg opdagede faktisk aldrig, at træningen var god for mig, for jeg kun gjorde det halvhjertet. Min uvidenhed gjorde, at jeg slet ikke fik de resultater, jeg kunne have fået, hvis jeg havde spist anderledes og planlagt min træning bedre.

motivationcake

Det var først, da min motivation var at undgå at blive opereret i ryggen for en diskosprolaps, at jeg begyndte at undersøge nærmere, hvordan man trænede smartest, og fik størst muligt udbytte af sin træning. Her faldt jeg over en dejlig kvinde, der lavede mit træningsprogram, MEN – også en kostplan! Og det var en stor udfordring for mig. Jeg skulle rent faktisk spise mad – meget mad. Ikke et salatblad og sulte mig en halv dag som jeg ellers havde praktiseret i stor stil mit liv igennem, for derefter at spise tre kager og starte forfra igen.

Én måned på kostplanen. Så lang (eller rettere kort) tid tog det, før jeg kunne se forskel! En sølle måned! Og jeg havde brugt årevis på at løbe gaderne tynde uden de halve resultater. Tankevækkende ikke?

I dag er det der motiverer mig at have en stærk, sund krop der er pænere, end da jeg var yngre. Ja, det er ingen hemmelighed, at selvfølgelig vil man gerne se godt ud – men for min egen skyld! Faktum er dog, at kroppen jo forfalder før eller siden – der findes ingen mirakler der kan stoppe det at blive ældre – men man kan blive ældre og samtidig føle sig yngre. Man kan være i stand til de samme ting, som man kunne da man var 20, og DET motiverer mig!

Ham her - min søn David på 11 år motiverer mig dagligt. Han er så sej <3
Ham her – min søn David på 11 år motiverer mig dagligt. Han er så sej <3

 

Jeg kan mærke, hvor meget mere energi jeg har, når jeg spiser rigtigt, passer min søvn, får trænet – både styrketræning og kredsløbstræning, har det sjovt og omgås mennesker, jeg elsker. Det er livskvalitet for mig og hele pakken udgør min motivation. Ikke kun de resultater der kan ses på det ydre, men langt mere hvordan jeg FØLER mig indvendigt.

Igang på yndlingslegepladsen - LOADED GYM er ikke som de andre!
Igang på yndlingslegepladsen – LOADED GYM er ikke som de andre!

 

En stor del af min motivation skal også findes i LOADED GYM, som både er min arbejdsplads og min legeplads. De mennesker der kommer der for at træne, kommer nemlig fordi de elsker deres træning – ikke fordi de har købt et medlemskab, som de synes, de burde bruge, og derfor ikke har lyst til at bruge det – og det kan mærkes!

motivationloadedgymfront

Hvad motiverer dig og hvad gør du i hverdagen for at holde motivationen oppe?

Følg Hanne på facebook her: