Jagten er sat ind – Min forberedelse til Olympia Amateur!

For godt et år siden kunne han løfte armene og stikke tungen ud i begejstring over at være blevet dansk mester i kategorien Mens Physique. Nu er baren imidlertid sat et godt stykke op, og jagten er sat ind på det prestigefyldte IFBB Pro Card. Emil Empacher fortæller her om sine forberedelser til efterårets konkurrencer, samt om hvordan han får ferie og hotelophold til at harmonere med det at være på konkurrencediæt.

Loaded Icon Emil Empacher

Så er jeg tilbage fra en dejlig velfortjent sommerferie, som ,igen, foregik på diæt.

Kan dette lade sig gøre ? Mit svar er ja. Dog skal dette siges at jeg vil ikke anbefale det, medmindre man kender sin krop, og har en god forståelse af, hvordan en diæt kan kombineres i forhold til mad, at spise ude og ikke altid at rådighed over de råvarer, der skal bruges.

Min måde at gøre dette på er simpel. Jeg sørger for at have en god grundform, inden jeg tager afsted. Undersøg træningsforholdene på hotellet eller stedet hvor du skal hen. Er der eget køkken, så er det ret nemt at holde diæten. Er det hotel, så kan udfordringen komme.

Nu har jeg prøvet at konkurrere en del gange efterhånden, så derfor har jeg min grunddiæt at holde mig til. Forstået på den måde at min basis måltider; morgenmad, middag og aften holdes til punkt og prikke. Om en dampet fisk eller kyllingefilet vejer 25 gr. for meget, er ikke det, der vælter læsset. Jeg har stort set altid havregryn, riskiks eller lignende med, så jeg kan kontrollere mine kulhydrater. Æg er en nem og god måde at få sine proteiner på – alternativt i form af proteinpulver. Af fedtkilder bruger jeg typisk nødder eller kokosolie. Det kan fås stort set alle steder og i de fleste lande.

11899621_620323284737232_1875692087_n

Det skaber nogle udfordringer, hvis der simpelthen ikke er andet end friturestegte fiskefileter, pomfritter eller andet godt, men det er her, mine basis varer kommer mig til undsætning 🙂
Turen går til Prag
Jeg har små 20 dage til det går løs i Prag til Olympia Amateur Prague 2 okt. Jeg er meget spændt på niveauet, da en del af sidste års atleter ikke var af den klasse, de var til Arnold. Mit mål er en topplacering, og hvis jeg skulle slippe igennem nåleøjet og nappe en overall titel, som giver det det eftertragtede Pro Card.

Skulle alle prikkerne ikke passe helt, så får jeg en chance mere fire uger efter til konkurrencen af samme navn, som foregår i Liverpool.

Det kan være enormt svært at se, hvor meget man rykker sig i forhold til sidste konkurrence, da der er rigtig mange ting, der spiller ind i løbet af forberedelserne. Der kan være skader, som sætter en tilbage. Der kan være sygdom, eller blot det at ens krop der ikke vil samarbejde, som den plejer.

Jeg tror, den største udfordring for mange, inkl. mig selv, er den mentale del af alt det konkurrence, diæt osv. Uanset hvor mange gange jeg har været på scenen, vil der altid komme lidt tvivl snigende. Er jeg nu god nok? Er min form hvor den skal være? Som atlet stræber man altid efter at blive lige 5 % bedre end sidste gang. Nu kan jeg kun snakke på mine egne vegne, men det er sådan, min tilgang er til det. 🙂

11333452_169811770023312_1642824178_n
Jeg har ikke postet så mange statusbilleder af min form under denne diæt, men derimod lidt flere billeder af min hverdag. Det kan godt tage lidt overhånd med statusbilleder af ens form hver 2 dag. Jeg laver en masse andet end blot at rende rundt i træningscenteret. Min bedre halvdel er meget kunstinteresseret, så derfor har jeg prøvet noget nyt, nemlig at gå på kunstmuseum for at se lidt forskellig kulturelle værker og samlinger. Det kan anbefales at komme lidt ud af ens komfort zone 😉

Newcomers 2015 løb af stablen i sidste weekend, og hvor var det fantastisk, at se alle de glade mennesker, som har kæmpet for at komme i deres livs form og få en forsmag på hvad det vil sige, at stå på fitness- og bodybuildingscenen. Jeg har skrevet og snakket med et par stykker under og efter Newcomers, og selvom de måske ikke altid opnåede den placering, de havde drømt om, så var alle meget positive over hele oplevelsen.

 10269644_1580141538898959_2156286659719659242_n

Der er i hvert fald lagt op til et brag af et DM, som ligger samme weekend jeg ryger på scenen i Prag. Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke selv kan deltage, når det for første gang i lang tid bliver afholdt i København, men jeg er sikker på, det bliver en fed oplevelse. Jeg må prøve at følge med på nettet, hvor Trainingday som til Newcomers løbende opdaterer med billeder, kommentarer og resultater.

I næste weekend starter Olympia i Las Vegas – og denne gang med dansk deltagelse i form af Frk. Dybdahl! Som ven og team kammerat kan jeg kun bukke mig i støvet for denne kvinde. Hun har kæmpet og ofret alt for at nå til der hvor hun er kommet til. Topplaceringer til stort set alle hendes  Pro Shows, som så har givet hende point nok til at komme med til Olympia Womens Physique. Det er toppen af poppen indenfor denne fitnessverden!

Det var lidt blandet tanker og opdateringer fra min side af 🙂

Stort tillykke til alle atleterne, som var på scenen til Newcomers og pøj pøj til DM 2015