Loaded Cup, EM og beslutningen om at arbejde med en coach !

Årets helt store mål nærmer sig med hastige skridt, og her få dage inden Peter Lagermand træder på scenen til EM i bodybuilding og fitness, deler han sine tanker omkring forårssæsonen og ikke mindst beslutningen om at begynde at arbejde sammen med den verdenskendte coach, Neil Hill.

Loaded Icon - Peter Lagermand

Kære dagbog, i morges vågnede jeg ved, at der var fugle, der kvidrede ind af mit vindue, og solen skinnende fra en skyfri himmel. Arghhh okay, det var måske lige lidt for meget af det gode.

Men fakta er, at jeg sidder og skriver dette blogindlæg i flyveren, på vej mod EM i Spanien, som er sidste konkurrence her i forårssæsonen og den fjerde konkurrence i år. EM har hele tiden været hovedmålet, men det vender jeg lige tilbage til senere.

Peter 1

 

Diæten blev for mit vedkommende skudt i gang i begyndelsen af året og første store konkurrence var “The Illest Show Ever ” – Loaded Cup, som uden sammenligning er den fedeste konkurrence at stå på scenen til. Det var en konkurrence, jeg bare ikke kunne skippe, på trods af den lå utrolig dårligt i forhold til mit hovedmål, EM, der lå seks uger senere. Der er ingen steder, hvor der bliver gjort så meget både atleter og publikum, som der bliver til Loaded Cup. Alt kører topprofessionelt lige fra indvejning til backstage-området, backstage crewet, scenen, det væld af Pro atleter der hvert eneste år gæster Loaded Cup, og ikke mindst verdens bedste opbakning i salen, som lige for den ene dag får dig til at føle dig som en anden rockstjerne oppe på den scene. Hvis man ikke bliver revet med af den stemning, når man står på scenen til Loaded Cup, så er der ingen steder i verden, man gør det!

DSC_1976~3

 

Nå, men diæten blev altså skudt i gang og scenen kaldte endnu en gang, efter et fravær på 2 år grundet opstarten af Loaded Gym. Efterhånden som vi nærmede os, og Loaded Cup kom tættere og tættere på, kunne jeg godt mærke, at det ville være fedt lige og få prøvet rutinen og poseringerne af som en slags generalprøve, og derfor blev Natja og jeg enige om lige at køre til Göteborg, og få prøvet nogle detaljer af og kørt rutinen igennem til Battle of Scandinavia.
Det endte med en 2. plads i + 90 kg, og selvom man altid helst vil vinde, var resultatet ikke hovedformålet med dette stævne.
Jeg endte faktisk ud med at ændre min poseringsrutine ret drastisk i den uge, der var mellem Battle of Scandinavia og Loaded Cup, da jeg ikke syntes, den virkede så godt på scenen, som jeg havde ønsket.
Set i bakspejlet var det den rigtige beslutning, for den rutine jeg endte ud med til Loaded Cup, er den rutine, jeg til dato har været mest tilfreds med og stolt af.

DSC_1971~4

 

Loaded Cup løb af stabelen, og jeg havde måske nok en af de fedeste konkurrencer og sceneoplevelser jeg i mine nu 30 konkurrencer ( snart 31) har haft. Aldrig i mine mange år har jeg følt så meget opbakning, som jeg fik i år. Det betyder så meget mere, end folk aner at få den opbakning og anerkendelse fra publikum, når man lægger så meget i noget, som jeg gør i min bodybuilding. Jeg ville gøre det, om det så kun var min mor der sad og gabte i salen, men det gør det 1000 gange federe at kigge ud i en sal fyldt med fitness- og bodybuilding entusiaster, der forstår at hjælpe en på vej. Så tusind tusind tak for det!
Resultatet endte med sæsonens anden sølvmedalje – kun ét sølle point efter vinderen, og må indrømme, jeg nok var lidt skuffet bagefter, men sådan er gamet, og jeg dvæler aldrig særlig længe ved nederlag. Jeg tager det med jeg kan bruge og så videre i teksten.

 

Efter Loaded Cup gik turen til Sverige, og med risiko for at lyde bitter, var det en noget ambivalent forestilling, når man lige havde været med til Loaded Cup.
Et mere tamt arrangement skal man lede længe efter, og tiden backstage gik egentlig bare med at vente på at få det overstået, så jeg kunne komme tilbage i Loaded Gym og arbejde videre mod EM.
Jeg fatter simpelthen ikke, at man arrangerer et stævne hvis man ikke gider at gøre mere ud af det.

Jeg forestiller mig, det ville være det samme og bygge en bentræning op omkring inderlår- og yderlårsmaskinen.

dean-somerset[1]
Resultatet blev en 3. plads i + 90, og det var da en anden farve end sølv 🙂

 

I forbindelse med Loaded Cup fik jeg muligheden for at få en god snak med Neil Hill, som er en af verdens bedste prep coaches, og han er blandt andre træner for den 3-dobbelte 212 Mr. Olympia champ, Flex Lewis.
Jeg har faktisk i mange år gerne ville have hans hjælp, og jeg skrev allerede til ham tilbage i 2011, men han svarede aldrig, så da jeg fik chancen, sugede jeg mig fast på ham, så han ikke kunne flygte.

fitness-360-neil-hill_a[1]

 

Min ide var egentlig at han skulle hjælpe mig efter EM og så fremadrettet, da jeg var klar over, det var begrænset, hvad han kunne trylle på de fem uger der var fra Sweden Grand Prix til EM, men han insisterede nærmest på at overtage med det samme. Han har nok tænkt: “Vi må se og få gjort noget ved den tosse øjeblikkeligt” 🙂 . Det har været noget af en oplevelse af få en coach, når man har været selvkørende i så mange år, og derfor vidste jeg også, at det ville være absolut nødvendigt med en coach, som jeg respekterede og stolede på, ellers ville jeg alligevel bare køre mit eget show, når jeg ramte en af de dage, hvor jeg syntes, jeg lignede lort (de kommer oftere end man lige skulle gå og tro, når man er på diæt). Det har været super fedt lige pludselig at have en sparringspartner, og en til at holde en på det rette spor og måske ikke gøre det værre, end det behøves, hvilket jeg altid selv prædiker. Men som med parforhold er det altid så meget nemmere at hjælpe andre, end det lort man selv sidder i, fordi man jo ikke har “følelser” i klemme, og kan se meget mere nøgternt på det.

Peter 2
Det har været de letteste fem ugers diæt så tæt på en konkurrence, jeg har prøvet, og jeg kan oprigtigt sige, at jeg har aldrig været bedre, end jeg er nu. Det er ikke fordi, han lavede de store ændringer. Han gav mig tværtimod lidt mere mad, end jeg helt sikkert selv ville have gjort, lige med undtagelse af de sidste 4-5 dage, men det skyldes mere, at jeg stadig er nogle kilo fra at være i vægt, end det skyldes min egentlige form.
Jeg har været super glad for mit valg, og jeg glæder mig til at lære rigtig mange ting fremadrettet fra en af de absolut bedste i gamet. Jeg ser det ikke kun som en investering i mig selv, men også i mit atletteam, som helt sikkert også vil have gavn af de nye ting, jeg samler op under mit forløb med Mr.Y3T Neil Yoda Hill.

11264166_1606626206221047_893283207_n

 

Her til sidst en kæmpe tak til Stellan og Maria for at give mig alt hvad jeg kunne have brug for, hvad end det gælder kosttilskud, farve til konkurrencerne, økonomisk støtte til udenlandskonkurrencer eller bare moralsk opbakning, hvis det er det, jeg har brug for. Bedre sponsor fås ikke, og jeg føler mig meget heldig og stolt over at være et Loaded Icon.

 

En Stor tak til min kærlighed Natja for at lave min mad hele vejen igennem diæten, og se godt ud mens du gør det Heavy black heart

Følg mine oplevelser ved EM og fremtidige konkurrencer på Instagram Og Facebook atletside

Alt eller intet !