Road to Arnold Classic 2017 – Del I

Der er nu kun en måned til vi for alvor får sparket årets bodybuildingsæson i gang, når Ohio vanen tro lægger rammerne om Arnold Classic! Et af de mest prestigefyldte shows i verden, og et show der har sportens allerstørste navne gennem årene som tidligere sejrherrer! I år er deltagerlisten desværre ikke i den klasse, vi er vant til at se, hvor sportens top 6 har valgt at gå andre veje, men det bør bare øge motivationen yderligere hos årets deltagere, der har en helt unik mulighed for at levere karrierens største bedrift! Vi kigger nærmere på deltagerne til årets Arnold Classic!

 

Deltagerlisten

Fouad Abiad
Lionel Beyeke
Maxx Charles
Vitaly Fateev
Will Harris
Josh Lenartowicz
Michael Lockett
Dallas McCarver
Cedric McMillan
Juan Morel
Luke Sandoe

 

Dem der kun kan overraske positivt

 

Will Harris

Bedste resultat: Europa Super Show 2007, nr. 2

Forventet placering: Nr. 11

 

Manden, myten, legenden! Will Harris lagde egentlig poseringstrussen på hylden for tre år siden, efter mere end 10 år som professionel bodybuilder, men har har i år valgt at gøre et opsigtvækkende comeback. Om det skyldes Dexter Jacksons vanvittige bedrifter skal være usagt, men Will Harris har angiveligt ALDRIG fortalt nogen sin rigtige alder, og hvor gammel han egentlig er, er derfor et mysterie. Dog står det fast, at han i hvert fald er i den høje ende af 40’erne, hvis han ikke har rundet de 50! Han blev for alvor kendt for nogle meget underholdende og højst udsædvanlige poseringsrutiner, og mon ikke, i lyset af hans comeback, vi kan forvente lidt af et show fra Will Worlds Harris til årets Arnold Classic? Om ikke andet bliver det spændende at se, om han efter tre års fravær stadig kan diske op med en ryg, der kan konkurrere med de bedste.

IFBB  Europa 2007 – Mens Pre-Judging

 

Vitaly Fateev

Bedste resultat: Arnold Classic Brazil 2016, nr. 4

Forventet placering: Nr. 10

 

I 2014 tog han det store skridt fra amatør til pro med sejren ved AC Europe Amateur. Sidste år var således hans første som pro, og efter en meget succesfuld amatørkarriere måtte Vitaly, som så mange før ham, sande at skridtet fra amatør til pro er ENORMT i disse dage! Han leverede dog resultater der langt overgik forventninger med en 4. plads ved AC Brazil som det helt store højdepunkt! Hans fysik er egentlig flot velbalanceret med en god V-form, men i forhold til den samlede pakke mangler han endnu at pakke en del kilo på rammen og lige blive en tand skarpere, end hvad han har været vant til, hvis han vil bide skeer med de store drenge. Derfor er der absolut heller ingen forventninger til Vitaly op til årets Arnold Classic, hvor han kun kan overraske positivt.

 

Arnold Classic, 2016.

 

Luke Sandoe

Bedste resultat: Pro debut

Forventet placering: Nr. 9

 

Den 28-årige britte ligner et godt bud på årets store gennembrud på den internationale scene. Han startede først for alvor sin bodybuildingrejse som 19-årige, og har altså haft helt enorm fremgang i de små 10 år han har trænet! Han er super aktiv på sociale medier med masser af billeder og videoer, og har på rekordtid banket sit navn fast i bevidstheden hos bodybuildingfans verden over, på trods af at han altså endnu har sin prodebut til gode. Dette bliver da også i den grad understreget af, at han som debutant er blevet inviteret til Arnold Classic! På den britiske scene har han virkelig domineret, og det bliver spændende at se, om han med sin gode struktur også kan være med på højeste niveau!

British Championship, 2016

 

Michael Lockett

Bedste resultat: Golden State Pro 2016, nr. 2

Forventet placering: Nr. 8

 

Michael Lockett fortsætter 2017, som han sluttede 2016; masser af konkurrencer! Det er på her siden blevet skrevet før, men tåler dog en gentagelse; det kunne være MEGET Spændende at se, hvilket forbedringer Lockett kunne lave, hvis han rent faktisk gav sig selv lidt tid til at bygge på! Der er ingen tvivl om, at strukturen er der, og uge efter uge møder han op knastør med Ronnie Coleman-agtige streger i sine glutes. Han mangler dog fylde fra bagsiden, hans ben skal balanceres bedre, og så skal poseringerne simpelthen sidde bedre. Der skal nok falde nogle top 3 placeringer af til Lockett i løbet af året i nogle af de mindre shows, men han kan og burde stile højere end det, for potentialet er der. Derudover kan vi kun håbe, han har fået fjernet den gyno, der begyndte at dukke op sidste år.

Mr. Olympia, 2016

 

Outsiderne

Josh Lenartowicz

Bedste resultat: Ferrigno Legacy 2015 nr. 1

Forventet placering: Nr. 7

Josh Lenartowicz er tilbage for at forsvare den 3. plads han højst overraskende leverede ved sidste års Arnold Classic. Det vil være en KÆMPE bedrift, hvis han formår at opnå den placering igen, men samtidig er årets relativt svage deltagerfelt en unik mulighed for netop at gentage dette kunststykke.

Efter sit store gennembrud i 2015 med sejren ved Ferrigno Legacy kom Josh lidt ned på jorden igen i den sidste del af 2016-sæsonen, hvor han havde svært ved at holde fylden, og derfor måtte tage til takke med en række sekundære placeringer. Han har dog, når han er bedst, rigeligt masse til at konkurrere med samtlige atleter i de her felt. Hans struktur er god, og han kan blive rigtig rigtig hård, når han virkelig rammer formen.

Arnold Classic, 2016