The next big thing? Optakt til Arnold Classic 2015 – Del I

Når dørene hos Columbus Convention Center i Ohio den første weekend i marts åbner dørene for deltagerne ved årets Arnold Classic, skyder de samtidig IFBB Pro-sæsonen i gang med et brag! Der er lagt op til et fantastisk showdown mellem en lang række af de navne, der bliver nævnt, når samtaleemnet hedder ”Hvem vil i fremtiden kunne udfordre Phil Heaths position som verdens bedste bodybuilder?”.

I denne serie vil vi kigge nærmere på Arnold Classic 2015!

 

Historien

Arnold Classic har de seneste mange år været kronprinsen på den internationale bodybuildingscene, og næstefter Olympiatrofæet er der intet, der kommer i nærheden af den prestige, der er forbundet med at løfte trofæet af den karikerede Arnold. I konkurrencens 26-årige historie har en lang række af sportens allerstørste legender prydet podiets øverste trin, og uanset hvem der vinder årets konkurrencen, skriver han sig ind i historiebøgerne for altid på højde med navne som Flex Wheeler, Kevin Levrone, Shawn Ray, Jay Cutler og Ronnie Coleman. Og mens Arnold Classic i dette årti i modsætning til tidligere aldrig har dannet ramme om opgør mellem de største Olympiafavoritter, så er det stadig et show, der tiltrækker de bedste bodybuildere fra den hylde af atleter, der ikke kan være sikker på en top 3 ved Mr. Olympia, og med hele 130.000$ til vinderen er det i hvert fald ikke manglende økonomiske incitament, der holder deltagerne fra at møde ind i topform til Arnold Classic 2015.

3U9wl

Flex Wheeler, Arnold Classic 1993.

 

Og nu vi er ved de legendariske navne, så bliver årets Arnold Classic en mulighed for endnu en gang at sætte en tyk streg under, hvor stor en profil han har været over de seneste 15 år for en af denne tids mest undervurderede bodybuilderes. For selvom han vandt Mr. Olympia i 2008, bliver Dexter Jackson oftest anset som værende en af de ‘næstbedste’. Men hvis han triumferer ved årets Arnold Classic, går han med sine fem Arnoldtrofæer forbi Flex Wheeler på listen over triumfer i Ohio, og overtager pladsen som den atlet med flest Arnold Classic-titler nogensinde!

2005-arnold-classic-08_20090828_1586985543

Dexter Jackson, Arnold Classic 2005 .

 

Debutanterne

Mens Arnold 2015 bliver den 15. tur i manegen for Dexter Jackson, er der fire deltagere, der mister deres Arnoldmødom ved dette stævne. Mohamad Ali Bannout var i starten af dette årtusinde en af de dominerende atleter i arabisk bodybuilding, men siden 2009 har han konkurreret som IFBB Pro med meget skiftende succes. I 2012 så det ud til at han skulle få sit store gennembrud med en 2. plads ved Europa Battle of Champions, men 2013 blev bestemt ikke nogen succes for ham, og specielt en suspekt udseende triceps har holdt libaneseren tilbage, der ellers gang på gang har været i fremragende form. Det kom der dog langt bedre styr på i 2014, og hans karrieres højdepunkt nåede han ved Phoenix Pro samme år, hvor det blev til en sejr foran Johnnie Jackson. Og selvom der næsten er statsgaranti for, at han kommer knivskarp ind til årets Arnold, så mangler han dog en del størrelse for at kunne konkurrere med de største navne, og han skal derfor håbe, at andre ikke rammer dagen, hvis han skal kravle ind i top 10.

Mohamad Ali Bannout, Europa Phoenix 2014.

Mohamad Ali Bannout, Europa Phoenix 2014.

 

For Vitaley Fateev er bliver Arnold Classic ikke bare hans første tur på scenen i Ohio, det bliver også hans første show som pro. Vitaley vandt sit pro card ved sidste års Arnold Amateur Madrid, og han er derfor et ubeskrevet blad på den store scene, hvor han får en svær debut.

Den tredje debutant på listen er sydafrikanske Marius Dohne, der fik sit store gennembrud i 2011, hvor det blev til en sejr i PBW grundlagt på en fantastisk V-taper og en knastør performance. Det så derfor ud til, at Dohne derfra ville gå fra succes til succes efterhånden som han fik lagt lidt mere masse på den fantastiske ramme. Sådan skulle det dog ikke gå, da Dohne kort efter måtte opgive sin karriere som bodybuilder af helbredsmæssige årsager. Bedst som man troede, man havde set det sidste til Dohne, gjorde han i 2014 comeback som IFBB Pro ved Europa Orlando. Han havde i 2014 svært at ramme samme skarpe form som i 2011, men hvis han er i stand til at finde sin tidligere form frem, kan han godt gøre sig i top 10.

Marius Dohne, PBW 2011.

Marius Dohne, PBW 2011.

 

Deltagerlisten tæller en enkelt debutant mere, men han passer bedre ind i en af de øvrige kategorier, så følg med når vi kigger på outsidere og favoritter til Arnold Classic 2015.