Træningslejr med Dorian Yates

‘COME ON MR. YATES!’ De fleste med interesse for denne fantastiske sport kender formentlig til de legendariske videoer med Dorian Yates, hvor der bliver trænet med en intensivitet man sjældent har set magen til siden! Den danske IFBB Pro Ida Sefland har været på træningslejr hos Dorian, og hun kan skrive under på, at Dorian bestemt ikke har ændret stil med årene! Den levende legende byder dog på et par artige overraskelser, så kig ind og læs med i Idas beretning om træningslejren hos Mr. Yates.

Ida Sefland

For 2 uger siden kom jeg hjem fra Spanien, solbrun, fuld af overskud og med ny inspiration til min træning, takket være Dorian Yates!

Hvordan opstod muligheden for at træne med Dorian Yates? 

Jeg har gennem mine gode venner Thomas og Theodor mødt de sejeste mennesker, men af dem er Dorian Yates klart den sejeste! Theodor havde sagt, jeg bare skulle komme til Spanien og træne med Dorian, meeen jeg troede ikke helt, at det var så lige til. Da Dorian så pludselig sendte mig en mail, og spurgte hvornår jeg kom, så fik jeg hurtigt arrangeret at komme med Thomas på hans næste tur til Marbella, hvor de holder til!

IMG_3714

 

Træninglejr i luksus

Jeg havde fået lov at bo hos Tine (områdets førende ejendomsmægler), og hendes hus var indbegrebet af luksus og beliggenhed. Midt i Puerto Banus med egen pool og alt hvad man kunne ønske sig! Dagen efter ankomst blev jeg hentet af Dorian Yates, og vi skulle have første træning… Ben!!!!

IMG_3208

Benprogram:
Vi trænede selvfølgelig efter Dorian’s pricipper om høj intensitet og failure.

Legs:
Leg extensions
Leg presses

Hack squats
Lying leg curls
Stiff-legged deadlifts
Single-leg curls
Standing calf raises
Seated calf raises

IMG_3302  IMG_3312IMG_3309

 

I alle øvelserne kørte vi 3 set og 8-12 reps. Der var fuld fokus på at få hver gentagelse til at tælle, og presse musklerne maksimalt. Jeg kørte tungt og med god teknik i hver eneste rep, intet hokus pokus. De andre træninger vi havde, var efter samme princip, basisøvelser og 3×8-12.

Jeg har tit brugt superset, dropsets, high reps osv for at presse mig selv, men det er Dorian ikke den store tilhænger af. Hans erfaring er, at man skal blive stærkere for at blive større, så modstanden skal komme fra flere kilo frem for flere reps. Efter at have trænet sådan en uge, må jeg sige, at jeg er helt enig! Jeg kan mærke en rigtig god effekt af de tunge løft og absolut failure!
En anden ting han gjorde mig opmærksom på, er at jeg skal være bedre til at tage hviledage. Jeg træner stort set hver dag, men det går ud over styrke og intensitet. Han foreslog jeg holdt fri, hvis jeg ikke er 100% klar til at yde maksimalt.

IMG_3509

 

Økologisk sundhed, yoga og strandtur.

Som et alternativ til styrketræning foreslog han yoga! Gal Yates (Dorians kone) og Dorian går faktisk til yoga ugentligt og jeg blev inviteret med! Jeg havde ikke lige set den kombination med 6x Mr. Olympia på en yogamåtte omgivet af kvinder. 🙂
Det er super godt for kroppen, og jeg kan sagtens se fordelene ved at arbejde med smidighed, åndedræt samt at søge balance i kroppen. Dorian var overraskende god – det er altså ikke helt nemt for en bodybuilder at komme ud i de stræk, kan jeg godt afsløre! Efter jeg er kommet hjem, har jeg fast meldt mig til yoga 1-2 gange ugentligt, og jeg vil anbefale det til alle, der har muligheden. Min krop har det bedre, og mine træningen bliver bedre pga. øget
fleksibilitet.

IMG_3453

 

Fernisering og ferietid 

Thomas, som havde en kunstudstilling mens vi var der, holdt et stort arrangement, og TV3 var med hele dagen for at filme til “Købmænd på 1. klasse”. Programmet vises i november, hvor jeg også er med. Turen bød også på “ferietid” med lækker mad, strandtur, drinks og poolparty. Jeg er altid seriøs med min træning, men jeg bliver sær, hvis jeg ikke oplever andet, så det var en helt perfekt kombination for mig med forskellige aktiviteter.

IMG_3501

 

Diætstart 

Nu er jeg så småt begyndt på diæt, så jeg kan monitorere mit kalorieindtag og lave justeringer, når det er nødvendigt. Jeg forventer at konkurrere igen til foråret, men den endelig beslutning tager jeg når Pro-ligaens konkurrencekalender for ’16 kommer ud i december.

Jeg overvejer meget at tage til Spanien, og køre min prep der, så jeg kan bo i varmen og træne i Dorians Gym.

 

Skal du med til Spanien og træne med Dorian?

Hvis der er andre, der synes det kunne være fedt, så sig endelig til, for jeg kommer helt sikkert til at lave en tur derned igen og dem der vil med i “træningslejr” er meget velkomne! 🙂